DK / EN

PRESSEMEDDELSE

Yderligere oplysninger

Hans-Henrik Eriksen, bestyrelsesformand i Vissing Fonden, tlf.: 20 60 79 81,

Mail: HHE@baggersorensen.com

Maj 2023

Vissing Fonden støtter unge iværksættere - særlig fokus på energiområdet

Vissing Fonden er i 2022 blevet hovedsponsor for Venture Cup Denmark, som arbejder med iværksætteri på tværs af de danske universiteter.

Venture Cup Denmark er en non-profit forening på tværs af de danske universiteter, som årligt arrangerer og afholder nationale konkurrencer og andre understøttende aktiviteter. Målet er at fremme vækstbaseret entreprenørskab og kommercialisering af forskningsresultater i Danmark.

”Gennem hovedsponsoratet med Venture Cup Denmark får vi mulighed for at fremme et af Fondens støtteområder, nemlig forskning i bæredygtig energi. Samtidig er vi med til at understøtte startups – særligt inden for energiområdet. Det er vigtigt for iværksætterne at mærke opbakning udefra, og det er vigtigt for os at støtte, da iværksætterne jo er pionererne inden for fremtidens energiudvikling,” siger Hans-Henrik Eriksen, formand for bestyrelsen i Vissing Fonden.

Morten Uglevig Andersen, CEO, Venture Cup Denmark siger om samarbejdet: ”Med støtte fra Vissing Fonden kan vi styrke indsatsen for iværksætteri og sætte særligt spot på energi-fokuserede startups. Det glæder vi os til.

Partner på National Startup Konkurrencen 2023
Vissing Fonden er også partner i forbindelse med National Startup Konkurrencen 2023.

”Med fokus på nye grønne energiløsninger er Vissing Fondens støtte et perfekt match til den nationale konkurrence og specifikt den grønne kategori, der omfatter grønne energistartups,” siger Morten Uglevig Andersen.

Han glæder sig over at Vissing Fonden støtter den yngre generation af iværksættere inden for energiinnovation for at fremme bæredygtige løsninger i den vigtige energisektor.

Ved at støtte National Startup Konkurrencen støtter Vissing Fonden også Venture Cup Denmarks mission om at hjælpe startups og stiftere med at kommercialisere deres vidensbaserede startups og lovende universitetsprojekter. Konkurrence er en unik platform, der giver startups mulighed for at pitche ideer, lære og vokse i processen med at udvikle og skalere deres udviklingsprojekter til næste niveau.

Se mere om Venture Cup Denmark