Brystkræft med lymfeknudespredning

Et forskningsprojekt, som Vissing Fonden støtter, undersøger, hvordan brystkræftpatienter kan undgå at få fjernet lymfeknuder unødigt.

Kvinder med brystkræft, hvor der er spredning til lymfeknuderne, bliver i dag ofte tilbudt kemoterapi før operationen. Hos op mod halvdelen, får kemoterapien kræften i lymfeknuderne til at forsvinde helt. For at sikre dette, fjerner man den kræftramte lymfeknude ved operation, samtidig med operationen for knuden i brystet. Lymfeknuden undersøges herefter i mikroskop. Denne metode til lymfeknudediagnostik kaldes ’targeteret aksildissektion’.

Targeteret aksildissektion er baseret på, at den kræftramte lymfeknude markeres før kemoterapiens begyndelse, så kirurgen kan finde den og fjerne den efter endt kemoterapi. Der anvendes i dag forskellige metoder til markering af den kræftramte lymfeknude.

”De forskellige metoder har fordele og ulemper, og der har været problemer med at genfinde den markerede lymfeknude. Den præcise identifikationsrate af den markerede lymfeknude er hidtil ukendt. Derfor vil vi undersøge og sammenligne identifikationsraten afhængig af markeringsmetode. Det sker med henblik på at tilbyde danske brystkræftpatienter den bedste markeringsmetode,” fortæller en af forskerne, læge Frederikke Munck fra Herlev-Gentofte Hospital.

Præcis identifikation af den kræftramte lymfeknude nedsætter nemlig risikoen for aksildissektion, hvor alle lymfeknuder i området må fjernes for at være sikker på, at der ikke længere er spredning til området. Aksildissektion er forbundet med risiko for varige mén, som påvirker livskvaliteten hos patienterne.