Ny viden om kræftbehandling

Kræft i bughulens organer, fx æggestokke og tarme, med lokal spredning i bughinden – såkaldt carcinomatose – har en dårlig prognose for patienterne. En behandling, hvor et kemoterapeutisk stof gives direkte i bughulen, har vundet indpas (HIPEC-behandling). Behandlingen er et alternativ til den traditionelle kemoterapi, som patienterne får via blodbanen.

”Der mangler dog undersøgelser af kemoterapiens lokale vævskoncentrationer, hvor dybt kemoterapien trænger ind i organerne samt vævenes reaktion på kemoterapi. I dag bygger anvendelsen af HIPEC-behandlingen især på et klinisk erfaringsgrundlag,” fortæller Maiken Stilling, Professor, overlæge, ph.d., Ortopædisk Forskningslaboratorium, Aarhus Universitetshospital.

Hun vurderer, at den manglende viden kan skyldes, at der hidtil ikke har eksisteret tilfredsstillende metoder til at måle kemoterapiens koncentrationer i organer, og uden den viden kan proceduren ikke optimeres. Resultatet er, at behandlingen af patienterne ikke bliver forbedret.

”Vi vil anvende det farmakologiske redskab, mikrodialyse, til opsamling af stofkoncentrationer i bughulens organer og biologiske markører ved HIPEC-proceduren. Ud fra vores kendskab er dette aldrig anvendt på HIPEC-området før,” fortæller Maiken Stilling.

Ved mikrodialyse placeres et lille kateter i det ønskede organ. Det gør det muligt løbende at tage prøver af stofkoncentrationer i vævet.

”Vi vil anvende mikrodialyse-metoden på grise og bruge tilsvarende HIPEC-udstyr og -procedure som på mennesker. Dermed kan vi fastlægge, hvor høje koncentrationerne bliver lokalt. På den måde kan vi få viden om kemoterapiens penetration i organerne, fordelingen i bughulen over tid og den lokale vævsreaktion under og efter HIPEC-behandlingen med kemoterapeutikummet carboplatin. Studiet er de første af sin slags, og formålet er at bidrage til forbedring af HIPEC-proceduren,” siger Maiken Stilling.