DK / EN

BØRN OG UNGE MED VANSKELIGE VILKÅR

Julehjælp til børn og unge via Dansk Folkehjælp

Dansk Folkehjælp er Danmarks største uddeler af Julehjælp til enlige forsørgeren på overførselsindkomst.

”Uden støtte fra private fonde som Vissing Fonden og legater, ville vores organisation ikke kunne tilgodese så mange børn af enlige forsørgere med denne nødvendige hjælpepakke juleaften,” siger Mads Mattias Keller Jansen fra Dansk Folkehjælp.

Siden 2006 har Dansk Folkehjælp uddelt Julehjælp til mere end 110.000 fattige familier med børn i Danmark, og gennem et samarbejde landets kommuner sikrer organisationen, at hjælpen går til dem, der har allermest brug for det.

”I et år med drastiske prisstigninger samt historisk høj inflation, er Vissing Fondens donation med til at gøre en ekstra stor forskel for de fattige familier, der er særligt mærkede af den økonomisk krise,” siger Mads Mattias Keller Jansen.

Julehjælpen skal sikre, at børn af fattige forsørgere får mulighed for at fejre en god jul med julemad og gaver sammen med deres forældre.

Familien får tildelt en julekurv indeholdende enten kolonialvarer eller et gavekort til dagligvarebutik til indkøb af madvarer til en værdi af kr. 800 samt gavekort a’ kr. 1.000 til indkøb af udvalgte gaveprodukter til børnene.