Antibiotikaresistente bakterier

Antibiotikaresistente bakterier udgør en stigende trussel i Danmark. De såkaldte carbapenemase-producerende organismer og vancomycin-resistente enterokokker smitter patienter, der er indlagt på hospital og giver infektioner, som er vanskelige at behandle.

Når smitte skal stoppes, kræver det sammenligning af bakteriernes DNA- profiler, for at man kan fastlægge smitteveje fra patient til patient og finde frem til smittekilder i hospitalsmiljøet.

”Med den teknik, der anvendes i dag, tager det to til fire uger, inden der foreligger resultater. I den tid spreder bakterierne sig yderligere. Vi har indført nye teknologier, der kan producere resultater fra dag til dag,” fortæller Michael Kemp, professor, overlæge, dr. med., Den Regionale Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Region Sjælland.

Bakterier dyrket fra mulige smittekilder i hospitalsmiljøet undersøges ikke rutinemæssigt, og man kan kun sjældent påvise, hvor smitten kommer fra. Vancomycin-resistente enterokokker dyrket fra patienter, der ikke har tegn på infektion (raske bærere), undersøges heller ikke. Dermed kan smittekæder ikke fastlægges.

”Med støtte fra Vissing Fonden ønsker vi at undersøge effekten af rutinemæssigt at medtage alle relevante bakterier – uanset hvorfra de er dyrket og udføre undersøgelserne hurtigt. Vi forventer, at resultaterne kan vise en vej til at reducere smitte med resistente bakterier, så man fremover kan blive indlagt på hospital uden at skulle frygte infektioner, der er vanskelige eller umulige at behandle med antibiotika,” forklarer Michael Kemp.