BØRN OG UNGE MED VANSKELIGE VILKÅR

Aktiviteter for sårbare børn

Børnehuset Siv er et non-profit specialiseret dagtilbud, der tilbyder fællesskab og leg for sårbare børn i alderen 0–6 år – og deres forældre. Siv har eksisteret siden 2000 og arbejder målrettet med at sikre trivsel og udvikling for børn med fysisk sygdom eller autismespektrumforstyrrelser (ASF).

Vissing Fonden støtter sansestimulerende legeaktiviteter, fællesfester og bondegårdsture i Børnehuset Siv.

”Vi er helt afhængige af, at fonde, private og virksomheder yder tilskud til projekter, aktiviteter og arrangementer. Vi er glade for, at Vissing Fonden vælger at støtte aktiviteter, som betyder meget for sårbare børn,” siger Anja Riis Hofgaard, leder i Børnehuset Siv.