Opstartsvirksomheder

ENERGI OG KLIMA

Fonden henvender sig til danske opstartsvirksomheder, der befinder sig i overgangen fra idé eller koncept til afprøvning og realisering af en løsning. Støtten er primært målrettet aktiviteter, der kan bidrage til at udvikle, teste og kommercialisere nye teknologier.

  • Alle dele af processen, fra udvikling til forsyning, opbevaring og reduktion (af fx CO₂) i både produkter og systemer.

 

  • Teknologisk smarte løsninger, som indirekte kan hjælpe med at løse samfundets store udfordringer på klima- eller energiområdet. Det behøver ikke kun være projekter, der er tænkt specifikt til energi og klima.
  • Integrerede løsninger til energi-, klima-, miljø- og biodiversitetsstyring.

  • Digitale løsninger til energioptimering i produktion, transport og byggeri.

  • Nye former for energiproduktion, fx biobrændstoffer, PtX eller CO₂-fangst.

  • Energilagring i batterier og andre systemer.

  • Effektivisering af energiforbrug i virksomheder og private hjem.


Vissing Fonden yder ikke støtte til:

  • løn til stiftere eller ejere
(dog kan der gives tilskud til løn til tredjepart, fx udviklere, tekniske specialister eller laboratoriearbejde).

  • rejseudgifter
(dog kan rejseudgifter i forbindelse med kommercialisering dækkes).

  • kurser, kongresser og studieture.

  • publikationer

  • administrationsudgifter

Vilkår for ansøgning – opstartsvirksomheder
inden for energi og klima

Vissing Fonden tilbyder udviklingsstøtte til opstartsvirksomheder, der arbejder med nye teknologier og løsninger inden for energi og klima med potentiale til at reducere samfundets afhængighed af fossil energi.

Støtten er målrettet iværksættervirksomheder med tilknytning til et dansk universitet. Det kan være studerende, medarbejdere eller forskere, der har en iværksættervirksomhed, der befinder sig i overgangen fra idé eller koncept til afprøvning og realisering af en konkret løsning.

Samarbejde med universiteterne
Vissing Fonden samarbejder med danske universiteter. Universiteterne foretager en forudgående faglig vurdering af projekterne, og alle ansøgninger skal derfor være vedlagt en indstilling fra et dansk universitet.

Se mere her:
Aarhus Universitet (The Kitchen)
Københavns Universitet (Lighthouse)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU Skylab)

Formelle krav
For at kunne modtage støtte skal virksomheden:

  • Have hjemsted i Danmark
  • Have et CVR-nummer
  • Have en dansk bankkonto


Hvor meget?

Vissing Fonden yder typisk støtte på 200.000 – 300.000 kr. pr. projekt.

Ansøgning
Se ansøgningsskema her